Familieterapi

Når et familiemedlem er udfordret af den ene eller anden årsag, om det er fysisk eller psykisk lidelse, kan det ikke undgås at resten af familien bliver påvirket af det. Vi ved at alle familier i perioder har sine udfordringer, og oplever at have ”nok at slås med”. I de perioder er det vigtigt, at de voksne tager det ansvar de kan, og familieterapiens formål er at give hjælp til at skabe vækst og trivsel igen, oftest med hele familien som medspillere. Målet med familieterapi er at skabe så stor trivsel som overhovedet muligt for familiens medlemmer.

Mit udgangspunkt for at arbejde med familier er at skabe plads til hver enkelt familiemedlem, så familien kan blive det de skal være - familiemedlemmer for og med hinanden.